Knallert

Knallertkørsel er kun tilladt, hvor den øvrige motortrafik er tilladt, samt på stien fra Avedøre Station langs kanalen mod Brøndby Strand og langs Volden. Dette betyder, at personer på knallerter, ligesom motorcyklister, skal trække knallerten på stiarealerne.

Knallerter må i modsætning til motorcykler godt parkeres på stiarealerne på passende steder, hvor de ikke står i vejen for den øvrige trafik. Du må ikke stille din knallert foran skaktlågerne og opgangsdørene i Bymuren. Og du må under ingen omstændigheder tage din knallert med ind i opgangen eller boligen.