Toggle Mobile Menu

Parkeringsservice, alle motorkøretøjer pr. 1. juli 2021

11-06-2021 - Dagens nyt




Den 13. maj 2019 blev der på det ordinære afdelingsmøde vedtaget at indføre parkeringsservice her i Avedøre Stationsby Syd. I første omgang var personbiler fritaget, indtil parkeringspladserne i den høje ende af Bymuren var renoveret. Det er nu sket, og derfor kommer der nu parkeringsservice på alle motorkøretøjer.

Parkeringsservice på alle motorkøretøjer er gældende fra torsdag d. 1. juli 2021.

Det betyder, at fra denne dato vil der blive opkrævet parkeringsafgift, såfremt man holder uden for de opmærkede båse, eller hvis dit køretøj er over 3.500 kg og/eller mere end 5 meter langt, og det gælder altså for alle motorkøretøjer i hele Avedøre Stationsby Syd.

Vi har ikke mange grønne områder tilbage indenfor Bymuren, som kan anvendes til p-pladser uden at ødelægge miljøet, men har du en god ide / forslag til løsning af parkeringsproblemerne, så vil afdelingsbestyrelsen meget gerne høre om det på; absydmail@gmail.com 

Du kan læse mere om alle parkeringsregler her på vores hjemmeside under -> Beboer/parkering-og-kørsel


/ Ejendomskontoret